Det unge skud på poppens danske stamme, Benjamin Rihan, er en spirende singer-songwriter fra København på 22 år. Benjamin er opvokset med musik omkring... Benjamin Rihan

Benjamin RihanDet unge skud på poppens danske stamme, Benjamin Rihan, er en spirende singer-songwriter fra København på 22 år. Benjamin er opvokset med musik omkring sig, og da han som ung dreng fik sin første guitar, gik der ikke længe før hans indre musikalitet blev vækket. Med inspiration fra moderne pop-artister som The Weeknd, John Mayer og Ed Sheeran har Benjamin øre for den gode popsang, men med en organisk produktion og sound for øje – hvilket især kommer til udtryk ved guitaren som holdepunkt i hans sange.

Den 27. april udsendte Benjamin Rihan sin nye single, ”Fantasi”. ”Fantasi” handler om at føle sig ført lidt bag lyset af en pige, som ikke kan bestemme sig for, hvad hun vil, men alligevel vælger at holde forholdet kørende for tryghedens skyld. Når ens forestilling om forholdet egentlig bare er en fantasi og virkeligheden ikke helt er så rosenrød.

”Jeg skrev sangen i LA og var ret inspireret af omgivelserne, og havde lyst til at lave noget mere sommerligt – Det er som om at byen gør noget andet ved én musikalsk; alting er større og mere grandiost og det afspejler sig i måden, man lader sig inspirere på. Det tror jeg også man kan høre i produktionen, som er lidt større og mere elektronisk præget end mine forrige singler.”

Spotify_logo_without_text.svgfacebook-logo-58E30FB0A9-seeklogo.cominsta

Christina Ilsvard