Nem transport til og fra ABC Beach Party

For at gøre det lettere at komme til og fra festen har vi i samarbejde med Midttrafik arrangeret ekstra transportmuligheder. Så kan du fokusere på festen.

Letbanen kører ekstra
Letbanen kører hver halve time fra Aarhus til Grenaa mellem kl. 9.00 og 16.00. Der er også indsat tre ekstra letbaneafgange efter midnat, så du ikke skal bekymre dig om hjemturen. Sidste afgang fra Grenaa er kl. 01:11.

Gratis bybus til og fra festivalpladsen
Mellem Grenaa Station og festivalpladsen kører der gratis bybusser i pendulfart, så du nemt kan komme frem og tilbage uden besvær.

Særlig Beach Party-billet
Med en 16-timers “Beach Party-billet” til 99 kr. kan du rejse frit med Letbanen samt alle Midttrafiks busser i hele Region Midtjylland.

Billetten kan købes i Rejsebillet-appen og bliver tilgængelig 14 dage før ABC Beach Party.

Sponsor